Foder og pleje​

Foder hos dyrlægen

Udvalget indenfor hunde og kattefoder er idag så stort, at det som dyreejer kan være utroligt svært at vælge det rigtige foder til sit dyr. Din dyrlæge er uddannet til at vejlede dig professionelt, når du skal vælge det rigtige foder.

I gamle dage

Indtil for ca. 20 år siden var det mest almindeligt at fodre sin hund og kat med hjemmelavet foder. Som regel bestod foderet af rester fra middagsbordet eller f.eks. ris med kallun eller kød. Derudover brugte en del dyreejere tilskud af vitaminer og kalk,
især til unge dyr. Da denne type foder var svær at sammensætte, så dyrenes behov for alle vigtige næringsstoffer blev tilgodeset, var der mange tilfælde af mangelsygdomme, som især viste sig ved knogle og hudproblemer. Gennemsnitslevealderen var desuden 45 år kortere end idag.

Færdigfoder i dag​

Gennem de sidste 20 år er forskningen indenfor hunde og katteernæring nået meget langt, og i dag er der færdigfoder, som passer til alle dyrets alderstrin. Dyrenes behov for forskellige næringsstoffer samt energiindhold i foderet ændrer sig hele livet igennem og er forskelligt for de forskellige størrelser dyr. Små og mellemstore hunde har brug for et meget energirigt foder for en optimal vækst, mens hunde af store racer ikke må vokse for hurtigt for at undgå knogle og ledproblemer. 

I hvalpeperioden er det utroligt vigtigt, at foderets indhold af især energi, protein, vitaminer og kalk er optimalt, og derfor skal man naturligvis fodre med et egnet hvalpefoder. Hvalpefoderet er opdelt i foder til store, mellemstore og små racer udfra de ovennævnte principper. Til katte under opvækst er der naturligvis også killingefoder. Efter vækstperioden kan man vælge mellem forskellige typer voksenfoder, hvor valget er afhængig af aktivitetsniveauet hos hunden eller katten. Hos kattene er det fornuftigt at vælge et foder, hvor risikoen for dannelse af urinvejssten er minimal. Her taler vi om foder, hvor indholdet af magnesium er lavt, og hvor urinen holdes indenfor den rigtige surhedsgrad.

​Senere i livet falder behovet for energi i foderet, men til gengæld skal indholdet af protein være af høj værdi, således at man opretholder muskelmassen, og at lever og nyrer skånes mest muligt. Samtidig skal kvaliteten af næringsstofferne og indholdet af vitaminer og spormineraler være højere. I denne fase af livet bør man skifte til et “seniorfoder”. Derudover vil det være fornuftigt at få sit gamle dyr sundhedsundersøgt årligt. I forbindelse med sundhedseftersynet vil dyrets vægt blive vurderet, og her vil din dyrlæge måske anbefale at skifte til en slankediæt.

​​Mange hunde og katte lider i dag af overvægt, som kan give alvorlige følgelidelser og en stærkt nedsat kondition og livsværdi. Samtidig vil en blodprøve og en hjerteundersøgelse også kunne afgøre, om man skal skifte til et sygdomsfoder beregnet på svage nyrer, lever eller hjerte. Efter at mange hunde og katteejere i dag har i samråd med deres dyrlæge skiftet til et godt kvalitetsfuldfoder, har vi oplevet en stærk nedgang i mange af de sygdomme, som før var almindelige. Samtidig har vi set en længere gennemsnitlig levetid med en højere livskvalitet. Og i dag lægges der hos dyrlægerne mere og mere vægt på forebyggende behandlinger, hvor fodring, sundhedseftersyn, vaccinationer og tandpleje er de vigtigste punkter.

Sygdomsfoder

Flere og flere undersøgelser viser foderets betydning for behandlingen af mange lidelser, og idag er der mange typer specialfoder til syge hunde og katte. De vigtigste sygdomme,

hvor man idag bruger specialfoder, er hudlidelser, nyreog blærelidelser, mave/tarm sygdomme samt hjertelidelser. Mange kløende hudlidelser med tør pels og hud samt allergier kan behandles fuldstændigt ved brug af specialfoder, ligesom en lang række mave/tarmsygdomme kan helbredes ved brug af et specialfoder med høj fordøjelighed og høj biologisk værdi. Disse typer foder produceres kun af få foderfirmaer, og de må kun sælges gennem dyrlæger. Grunden til dette er, at der skal stilles en diagnose, før man må bruge foderet, ellers kan man gøre mere skade end gavn. Man kan kalde det “receptpligtigt foder”.​

Brug dyrlægen!

Din dyrlæge har idag højkvalitetsfoder til alle alderstrin og sygdomssituationer til både hund og kat. Samtidig har din dyrlæge den højeste uddannelse i Danmark indenfor hunde

og kattes ernæring. I det hele taget kan din dyrlæge vejlede dig fodringsmæssigt gennem hele dit dyrs opvækst, således at den altid får det optimale foder. Samtidig vil du også kunne få vejledning fodringsmæssigt i sygdomsperioder, ligesom din dyrlæge vil gøre dig opmærksom på, hvis dit familiedyr er for overvægtigt eller i en periode har behov for mere energi.​

Kontakt Kastrup Dyreklinik v/Lars Gress

Vi glæder os til at høre fra dig! Vi kan træffes alle ugens hverdage, enten på telefon eller e-mail. Du er mere end velkommen til at tage kontakt og få en helt uforpligtende snak omkring, hvad vi kan hjælpe dig med.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Det siger vores kunder

"Elsker at komme op til Lars"

Vores hund elsker at komme op til Lars! Har aldrig oplevet det andre steder.

Kim Hasselstrøm

"Omsorgsfuld"

Lars er omsorgsfuld og giver alle dyr god og kompetent behandling.

Winnie Wakabayashi

"Altid trygt"

Altid trygt og godt af komme til Lars og så sød og rar ved dyrene og har altid god tid.

Pia Korte

"Rigtig god dyreklinik"

En rigtig god dyreklinik med en meget kompetent og behagelig dyrlæge. 

Flemming Arvits

Se flere anmeldelser eller kontakt os i dag

Kontakt os i dag

Vi besvarer henvendelser inden for 48 timer.

​Felter markeret med * skal udfyldes. - du kan med fordel skrive dyret ID-nr.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontakt Kastrup Dyreklinik v/Lars Gress

Vi glæder os til at høre fra dig! Vi kan træffes alle ugens hverdage, enten på telefon eller e-mail. Du er mere end velkommen til at tage kontakt og få en helt uforpligtende snak omkring, hvad vi kan hjælpe dig med.

Har du spørgsmål så kontakt os i dag

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Kastrup Dyreklinik v/Lars Gress

Saltværksvej 144

2770 Kastrup

Klik her for rutevejledning

Kontakt os

Telefon: 32 50 23 99

E-mail: lars.gress@gmail.com

CVR: 16350443

Åbningstider

Mandag og tirsdag: 08.00 - 17.00

Onsdag: 08.00 - 20.00

Torsdag og fredag: 08.00 - 17.00