Alene-hjemme problemer​

Alenehjemme problemer hører blandt de hyppigste adfærdsproblemer især hos yngre hunde.Den hyppigste årsag til problemer er det, man kalder separationsangst (angst for adskillelse fra ejeren)

​

Problemet viser sig ved, at hunden hyler og/eller ødelægger inventaret, efter at dens ejer har forladt boligen. Når ejeren er hjemme, er hunden som regel velfungerende og kærlig. Separationsangst er egentlig en normal adfærd. Det er meget forståeligt, at hunden bliver ked af det, når ”flokken” eller ”floklederen” forlader dem. Separationsangst forekommer især, hvis hunden er meget knyttet til ejeren eller familiens medlemmer. Derfor kan man være nødt til at ”slække” lidt på de stærke bånd mellem hund og ejer(e). Ofte er disse hunde meget opmærksomhedssøgende. De går i hælene på deres ejer, de kommer ofte og skubber med snuden, og de beder ofte om opmærksomhed. Det må ændres! Hunden må blive lidt mere selvstændig – mindre afhængig af dig. Det er dig, der skal tage alle initiativer. Hunden må negligeres, når den søger opmærksomhed. Samtidig må man planlægge en ny rytme for alle aktiviteter. Hvis man beskæftiger sig med hunden på fastlagte tidspunkter, føler den sig ikke overset og kan være tryg ved, at den får opmærksomhed, men blot på dine præmisser.

​

Separationsangst kan behandles med en kombination af adfærdsbehandling og medicinsk angstbehandling

​

Udløsende handlinger

Det første, man må finde ud af, er, hvilke handlinger, som ”tænder” hundens angst, inden man forlader den. Der er ofte en eller flere bestemte handlinger (udløsende faktorer), som starter angstsymptomerne. Det kan være, at man tager overtøj på, eller det kan være raslen med bilnøgler. Disse udløsende faktorer må fjernes. Dvs. at man må ændre sine vaner, inden man forlader hjemmet. Er det det, at man tager overtøj på, som udløser angsten, må man f.eks. tage overtøj på, når man er hjemme osv. På den måde forsvinder hundens kobling mellem overtøjet, og det at man herefter forlader den.

​

Sig ikke farvel

Ved afgang fra hjemmet må man ikke give hunden nogen form for opmærksomhed det sidste kvarter, inden man skal gå. ”Bare rolig, mor er tilbage om en halv time” er en bemærkning, som kan virke som en udløsende faktor for angsten. Husk på, at hunden forstår ikke, hvad du siger. Din besked får betydningen: ”Nu skal jeg gå – nu kan du begynde at være bange”. Det var det stik modsatte, at du ønskede! På samme måde må man ikke tale til hunden ved hjemkomsten, før den er faldet til ro. Ellers roser du den blot for en fjollet opførsel, når den springer op og hyler af glæde. Når den er rolig og afbalanceret, skal du huske at rose den.

Tilvænning påbegyndes

Når ”båndene” imellem hunden og dens familie er blevet lidt ”længere”, altså når den er blevet lidt mere uafhængig eller selvstændig, og når dens angst ikke mere ”tændes” af bestemte handlinger, er det tid til en tilvænning. Ved en tilvænning forlader man hunden med længere og længere intervaller. Aldrig længere end at man er sikker på, at hunden ikke viser angstsymptomer. For hver gang angsten udløses, forstærkes adfærden. Det kan være vanskeligt at gennemføre disse øvelser midt i en travl hverdag. Derfor er det godt at starte den del af træningen i en ferie eller måske alliere sig med en ven eller bekendt, som har tiden til det.

​

Hæng en boksebold i entreen

Når man kommer hjem og ser ting ødelagt, er det forståeligt, at man ærges eller bliver vred. Men lad det aldrig gå ud over hunden. Den har ikke ødelagt tingene for at straffe dig. Den forstår ikke hvorfor, at den får skæld ud. Kryber den, er det kun tegn på underkastelse. Har du prøvet at skælde ud blot én gang, så forventer den straf, når du ankommer. Derfor underkaster den sig på forhånd. Hæng en boksebold op i entreen, og afreagér på den, inden du går ind til hunden.

​

Mentaltræning

Har man en meget aktiv hund, må man give den nogle udfordringer, som kræver hjernearbejde. Sporsøg og lydighedstræning af forskellig slags er fint. En hund i god kondition er svær at trætte fysisk. Man risikerer at ”speede” den ved at motionere den kraftigt, inden man tager hjemmefra. Her er den mentale træning bedre. Kast f.eks. morgenmaden ud i haven, og lad den herefter arbejde med at finde den. Den ved jo aldrig, hvornår den sidste tørpille er fundet.Hvis hunden lider af separationsangst, vil den næppe kunne beskæftiges med tyggeben o.l., når den er alene. Den er simpelthen for angstpræget til at finde ro hertil. Er angsten mindre udtalt, kan griseører og lignende attraktive fødeemner anvendes. Også forskelligt legetøj med godbidder kan så bruges.

​

Medicin

For hunde, som er meget angste, kan man i forbindelse med øvelserne opnå hurtigere resultater ved brug af angstdæmpende medicin. Men brug af medicin uden samtidig adfærdsmodificerende behandling må frarådes. En sikker diagnose er altid afgørende, inden en behandling sættes i værk. Derfor er det afgørende for et godt behandlingsresultat, at din dyrlæge gennemgår symptomerne sammen med dig og din familie og derefter vejleder om behandlingen. Det er også muligt, at din dyrlæge henviser dig til en kollega med særlig indsigt i området.