Diagnostiske undersøgelser dyrlægens arbejdsredskaber
De forskellige undersøgelser udføres dels hos dyrlægen og dels på professionelle laboratorier.
Hudskrab. Små skrabeprøver af huden som undersøges mikroskopisk for parasitter.
Mikroskopisk undersøgelse af præparater med farvede celler og hår for at fastslå, om der er tale om infektion med bakterier eller svampe.
Forskellige dyrkningsmetoder for at finde ud af, hvilke typer bakterier eller svampe som er årsag til hudsygdommen, og hvilke typer antibiotika som er bedst egnede til behandlingen.
Allergitestning. Allergitestning kan foretages hos hunde enten som en priktest, hvor forskellige allergener sprøjtes ind i huden og eventuelle reaktioner derefter aflæses , eller ved en blodprøve, hvor blodets indhold af antistoffer mod bestemte allergener måles. Hos kat kan allergitest kun foretages som priktest. Testen hos kat foretages i fuld bedøvelse. En allergitestning er ikke en måde at diagnosticere allergi på, diagnosen stilles ud fra dyrets symptomer sammenholdt med sygdommens forløb. Allergitesten bruges til at sætte navn på allergien, så man enten kan undgå det eller de stoffer, som man er allergisk for, eller så man kan lave vaccine til behandling. Man kan dog ikke bruge allergitestning til at påpege årsagen til fodermiddelallergi.
Diæt ved mistanke om fodermiddelallergi. Diæter til hunde ved mistanke om fodermiddelallergi kan enten være et specielt fuldfoder, som dyrlægen anbefaler, eller det kan være en hjemmelavet diæt, som dyrlægen sammensætter specielt ud fra oplysninger om dyrets tidligere fodring, ofte anvendes kogt kalkun og kogte kartofler. Det er vigtigt, at dyrlægens anbefalinger følges meget nøje. Diæten følges typisk 5 uger, hvorefter det af dyrlægen vurderes, om der har været effekt. Til katte vil diæten bestå af rent kød af en type, som katten ikke tidligere er fodret regelmæssigt med, eller et særligt fuldfoder igen efter dyrlægens anvisning. Men det er vigtigt, at katten spiser foderet med det samme, da katte generelt ikke tåler faste mere end 1 døgn.
Hormonanalyser
Vævsprøver (biopsier). Biopsier fra huden udtages med et specielt instrument (en biopsipunch), som borer små propper ud af huden. Dyrlægen udvælger typiske hudforandringer til biopsien ofter flere fra samme patient. Disse prøver sendes så til et patologisk laboratorium, hvor patologer i mikroskop undersøger prøverne. Biopsien er et værdifuldt instrument i undersøgelsen, som kan fortælle noget om, hvad der lige nu sker af betændelsesreaktioner i huden, og det kan bringe dyrlægen nærmere en diagnose. I nogle tilfælde kan biopsien give dyrlægen en præcis diagnose.
Det kan ofte være en fordel, at dyrlægen indlægger dyret for at få tid til en grundig undersøgelse og til at udtage prøver. Ud fra prøveresultaterne vil en diagnose eller række af diagnoser kunne stilles, og den mest passende behandling planlægges.
Behandlingsforløbet
Da der kan være flere problemer involveret, vil undersøgelses og behandlingsforløbet ofte foregå i flere trin for at få isoleret hver del af det samlede problem. Hvis der er tale om et problem med kløe, skal man ikke umiddelbart forvente, at der bliver behandlet med kløestillende præparater, da disse præparater kan skjule andre symptomer og i nogle tilfælde ligefrem forværre problemet, selv om det måske kommer til at se pænere ud.
Det kan være indviklet at komme til bunds i problemerne hos et dyr med en hudsygdom. Hvis dyreejeren og dyrlægen forstår at samarbejde, vil anstrengelserne oftest belønnes med et dyr, som bliver raskt eller får en acceptabel tilværelse. Der vil være hudsygdomme, som ikke kan helbredes, akkurat som man ser det hos mennesker, men i langt de fleste af disse tilfælde vil det være muligt med en livslang behandling at kontrollere sygdommen, så den ikke er til gene for dyret.