Forsikring

Forsikring af din hund og kat

For et beløb, der svarer til mellem 1-2 pakker cigaretter om måneden, kan du have din hund eller kat i sygekasse.

Ansvarsforsikring af hunde

Det er kun hunde, der skal tegnes ansvarsforsikring på. Ansvarsforsikringen dækker i de tilfælde, hvor hunden gør skade på 3. persons legeme eller ejendom. Typisk kan der være tale om bidskader på mennesker eller andre dyr og trafikuheld med skade på materielle ting eller personer. Alle forsikringsselskaber tegner ansvarsforsikring på hunde, men ønsker man ligeledes sygeforsikring, skal man tegne begge forsikringer i samme selskab. Hvis man går til træning med sin hund, er det hyppigt et krav, at der skal tegnes et tillæg til forsikringen, der dækker skader på figuranter.

Mærkning af dit dyr er også en forsikring

Det er idag lovpligtigt at have sin hund mærket enten øremærket eller chipmærket. Hos kattene er det ikke lovpligtigt, men man kan kun få sin kat forsikret, hvis den er øremærket. Den mest sikre mærkning idag er chipmærkning, og dette er også den ideelle mærkning til hundene. De mest udbredte chiptyper idag er gennemtestede og sikre, således at de ikke vandrer, efter de er implanteret.

Det forpligter at have et dyr…

De fleste danskere har forsikring på deres bil, hjem og dem selv, men forbavsende få danskere har sygeforsikring på deres hund eller kat, i modsætning til vores broderfolk svenskerne, hvor mere end 80% af dyreejerene har sygeforsikring. Når man tager et dyr til sig, har man et ansvar for at sikre det bedst muligt i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst. I disse tilfælde skal man kontakte sin dyrlæge så hurtigt som muligt, således at dyret kan få den optimale behandling. Netop den hurtige optimale behandling er meget vigtig for dyrets chancer for at komme sig hurtigt uden unødvendige smerter og varige mén. Men i mange tilfælde venter dyreejeren med at kontakte dyrlægen af økonomiske årsager. Og de økonomiske forhold betyder desværre, at dyrlægerne tit må give dyrene den næstbedste behandling, som så ikke bliver optimal, eller i værste tilfælde må aflive hunde og katte, som kunne være blevet helt raske med den rigtige behandling.

Hvis uheldet er ude…

Man tager til sin dyrlæge og får det undersøgt. Diagnosen….et brækket ben, som skal opereres. Prisen for dette kan sagtens løbe op på 8000,. Og regninger på mellem 2000,til 8000, er ikke unormale idag. En del dyreejere tager lige pungen op og betaler, men for langt de fleste er beløb i denne størrelsesorden den rene økonomiske katastrofe. Desværre er alternativet for mange en aflivning af deres dyr på trods af en stor kærlighed til det.

Hvordan tegner man en sygeforsikring?

Disse økonomiske spekulationer kunne man undgå ved at tegne en hunde eller kattesygekasse. Indenfor de sidste par år er der kommet en meget stor stigning i sygesikringen af vores familiedyr, og dette har dyrlægerne arbejdet for i mange år. Derfor kan du også trygt henvende dig til din dyrlæge for at få information om sygekasserne. I mange tilfælde vil du i forbindelse med dit dyrs første besøg hos dyrlægen få informationsmateriale vedr. sygekasse. De fleste større forsikringsselskaber har idag sygeforsikring af hunde, mens der kun er få forsikringsselskaber, som forsikrer katte. Man kan vælge at kontakte sit eget selskab for at høre, om de har sygekasse til dyr, eller man kan høre sin dyrlæges anbefaling. Din dyrlæge kender de enkelte selskaber og kan derfor vejlede dig neutralt om fordele og ulemper. Derefter er det meget nemt, idet man udfylder et spørgeskema, og sender det til selskabet, hvorefter man får tilsendt police samt opkrævning.​

Disse økonomiske spekulationer kunne man undgå ved at tegne en hunde eller kattesygekasse. Indenfor de sidste par år er der kommet en meget stor stigning i sygesikringen af vores familiedyr, og dette har dyrlægerne arbejdet for i mange år. Derfor kan du også trygt henvende dig til din dyrlæge for at få information om sygekasserne. I mange tilfælde vil du i forbindelse med dit dyrs første besøg hos dyrlægen få informationsmateriale vedr. sygekasse. De fleste større forsikringsselskaber har idag sygeforsikring af hunde, mens der kun er få forsikringsselskaber, som forsikrer katte. Man kan vælge at kontakte sit eget selskab for at høre, om de har sygekasse til dyr, eller man kan høre sin dyrlæges anbefaling. Din dyrlæge kender de enkelte selskaber og kan derfor vejlede dig neutralt om fordele og ulemper. Derefter er det meget nemt, idet man udfylder et spørgeskema, og sender det til selskabet, hvorefter man får tilsendt police samt opkrævning.​

​Betingelser

Alt efter forsikringsselskab kan man tegne sygeforsikring fra 2 måneders alderen og op til 6 år, og forsikringen udløber i 1012 års alderen. Dog har enkelte selskaber livsvarig dækning. For hundenes vedkommende kræver selskaberne, at man tegner den lovpligtige ansvarsforsikring i samme selskab som sygekassen. Dette kan man så gøre samtidig med tilmeldingen til sygekassen. Derudover kræves det for både hunde og katte, at de er vaccineret indenfor det sidste år, og kattene skal ligeledes være øretatoveret.

Jamen, dækker de nu også?

Forsikringen for både hunde og katte har et meget stort dækningsomfang, da de dækker stort set al form for sygdom og tilskadekomst med ganske få undtagelser, som er nævnt i de enkelte forsikringers betingelser. Selskaberne dækker normalt 100% af udgifterne minus en selvrisiko. Det maksimale årlige beløb, der udbetales, ligger mellem ca. 7000, til ca. 14000,Forsikringen dækker først sygdom 30 dage efter, at man har tegnet den, men ulykkestilfælde dækkes med det samme.

Det er hundedyrt… eller hvad?

Man forsikrer gerne sin bil eller hus for mange tusinde kroner hvert år. Og dette er døde ting. Så det burde nærmest være et krav, at man skulle tegne en sygeforsikring på sit familiedyr. Men er det ikke dyrt? Priserne ligger typisk på 400, til 900, pr. år. Dette svarer til ca. 2 pakker cigaretter eller en flaske rødvin om måneden. Så det er helt klart et spørgsmål om prioritering, om man vælger forsikringen fra! Nogle vil sige, at det er mange penge på en gang, men fordelen er, at man ved, hvornår at man skal betale beløbet, og derfor kan indregne det i sit budget. Men hvad med et brækket ben lige ved juletid..??​

Kontakt Kastrup Dyreklinik v/Lars Gress

Vi glæder os til at høre fra dig! Vi kan træffes alle ugens hverdage, enten på telefon eller e-mail. Du er mere end velkommen til at tage kontakt og få en helt uforpligtende snak omkring, hvad vi kan hjælpe dig med.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Det siger vores kunder

"Elsker at komme op til Lars"

Vores hund elsker at komme op til Lars! Har aldrig oplevet det andre steder.

Kim Hasselstrøm

"Omsorgsfuld"

Lars er omsorgsfuld og giver alle dyr god og kompetent behandling.

Winnie Wakabayashi

"Altid trygt"

Altid trygt og godt af komme til Lars og så sød og rar ved dyrene og har altid god tid.

Pia Korte

"Rigtig god dyreklinik"

En rigtig god dyreklinik med en meget kompetent og behagelig dyrlæge. 

Flemming Arvits

Se flere anmeldelser eller kontakt os i dag

Kontakt os i dag

Vi besvarer henvendelser inden for 48 timer.

​Felter markeret med * skal udfyldes. - du kan med fordel skrive dyret ID-nr.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontakt Kastrup Dyreklinik v/Lars Gress

Vi glæder os til at høre fra dig! Vi kan træffes alle ugens hverdage, enten på telefon eller e-mail. Du er mere end velkommen til at tage kontakt og få en helt uforpligtende snak omkring, hvad vi kan hjælpe dig med.

Har du spørgsmål så kontakt os i dag

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Kastrup Dyreklinik v/Lars Gress

Saltværksvej 144

2770 Kastrup

Klik her for rutevejledning

Kontakt os

Telefon: 32 50 23 99

E-mail: lars.gress@gmail.com

CVR: 16350443

Åbningstider

Mandag og tirsdag: 08.00 - 17.00

Onsdag: 08.00 - 20.00

Torsdag og fredag: 08.00 - 17.00